Du finder Allantoin i bl.a. Aloe First, Aloe Moisturizing Lotion, aloe activator, Aloe Lips og protecting day lotion.
ELASTIN er en vigtig naturlig byggesten i huden, der får huden til at være elastisk, fleksibel og glat. Man kan sammenligne det med en elastik, der strækkes ud og derefter genfinder sin form, når den slippes. Med alderen reduceres elasticiteten i huden og dermed også hudens evne til at genfinde sin form. Elastin er en af de ingredienser, der tilsættes hudplejeprodukter for at give et mere glat udseende.
Du finder elastin i bl.a. Aloe Moisturizing lotion.
GLYCEROL har fantastiske fugtbevarende og blødgørende egenskaber. Glycerol spreder sig og danner en fugtbindende barriere på huden. Det rette fugtindhold på hudoverfladen er vigtigt for en velfungerende, elastisk og sund hud. Glycerol anses for at være en sikker og gennemprøvet ingrediens, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder.
Glycerol findes bl.a. i Aloe Vera Gelly, Sonya™ refining gel mask og awakening eye cream.
KOLLAGEN er et naturligt fiberprotein, som størstedelen af huden består af. Hudens struktur påvirkes af kollagen, der både fungerer som byggesten og som lim. Fra ca. 25-årsalderen begynder kroppens naturlige produktion af kollagen at aftage og nedbrydes. En sund livsstil og en god hudpleje kan modvirke tidlige alderstegn. Brug derfor en god, fugtighedscreme med aktive ingredienser, eksempelvis kollagen, som en del af din daglige hudplejerutine.
Du finder kollagen i bl.a. infinite by Forever collagen complex, awakening eye cream og Sonya™ soothing gel moisturizer.
NATRIUMHYALURONAT. Hyaluronsyre findes naturligt i huden, ligesom kollagen og elastin. Natriumhyaluronat er en vandopløselig saltform af hyaluronsyre, der nemmere absorberes af huden, da molekylerne er mindre. Natriumhyaluronat har en stærk vandbindende evne, hvilket gør det til en af hudens vigtigste fugtgivere. Mængden reduceres med hudens aldring og dermed også hudens spændstighed og evne til at bevare fugt. Da natriumhyaluronat har en fantastisk evne til at give fugt i dybden og udglatte huden, anvendes ingrediensen i udvalgte hud- og ansigtscremer.
Natriumhyaluronat findes bl.a. i awakening eye cream, aloe bio-cellulose mask og Sonya™ Deep Moisturizing Cream.