Uden skelet klarer vi os rigtigt dårligt. Derfor skal vi selvfølgelig passe godt på vores knogler.
Det stof, som er vigtigst for vores knogler, er calcium. Calcium udgør 2% af vores kropsvægt. Det er dermed det mest almindelige mineral i kroppen, og 99% er i vores skelet og vores tænder. Resten findes i nerveceller, blod, væv og kropsvæsker.
Calcium er også nødvendigt, for at blodet skal kunne koagulere, og for at vore muskler skal fungere. Som du sikkert ved, er de bedste calciumkilder forskellige mælkeprodukter. Men ikke alle tåler mælk. Mange ældre har også svært ved at optage calcium. Knogleskørhed er derfor almindeligt blandt kvinder efter klimakteriet, når østrogenet ikke mere beskytter.