Jamen, nu gik det jo lige så godt!
Jeg har et ret stillesiddende arbejde med mange timer foran computeren, og da jeg ikke er den store fan af fitnesscentre, og jeg absolut heller ikke er fan af at løbe, havde jeg siden august 2018 hver eneste dag gået lange ture i naturen eller byen på mindst 10.000 skridt, nogle dage en del mere.
Slået ud af kurs
Så kommer jeg hjem den 29. marts fra en dejlig ferie på Cuba, køleskabet er tomt, og jeg går ud for først at gå mine 10.000 skridt, da jeg har tilbragt næsten et halvt døgn i luften - og derefter for at handle.
Jeg når næsten mine 10.000 skridt, og styrer målbevidst mod supermarkedet. Uden for butikken snubler jeg over en kantsten. Hænderne er i lommerne, fordi det er lidt småkoldt efter 14 dage i ret god varme. Min højre skulder er det første, der rammer jorden med god fart og hele min krops vægt - med en brækket arm lige under skulderleddet til følge.
Jeg var da megaheldig!
Det kunne have været så meget værre. Fx hvis jeg havde slået hovedet eller brækket håndleddet. Men man bliver altså sat noget tilbage, hvad angår fysisk udfoldelse af sådan en brækket arm. Især når det er den højre, og man er højrehåndet.
Jeg kunne ikke engang tage tøj på selv, og at tage et bad var heller ikke muligt selv. Heller ikke at binde snørebånd. Og en jakke kunne jeg ikke få på. Min mand måtte have en lynuddannelse i at vaske mit lange, meget kraftige hår og hjælpe mig med skære min mad ud i små bidder.
Hold nu op, hvor er man sølle!
Med armen i slynge fik jeg også myoser i skulder og nakken, hvis jeg skulle stå/gå rundt ret meget.